Hos 3D Logistik har temperatur reguleret transport og logistik været i højsædet i de sidste snart 10 år og vi ser frem til at udvikle os endnu mere på denne front.

Temperature Matters bliver en del af 3D Logistik og vi glæder os til fremadrettet at kunne tilbyde vores kunder endnu flere muligheder indenfor transport og logistik.

Ud over de nye temperatur zoner kan vi nu også tilbyde transport af farligt gods i både klasse 1 og klasse 7. Vi forbedrer vores kompetencer som international kurér og forøger mulighederne på ekspres ture i hele Europa.

Kvalitet er i højsædet og vi ser frem til at tilbyde vores kunder endnu mere fra årsskiftet.

Se nyhedsmailen her

<hr />

Tilknyttet nyhedsmail:

 

Kære Læser,
Det er med stor fornøjelse og glæde at kunne meddele, at 3D Logistik per 1. Januar 2017 udbygger vores forretning. Temperature Matters bliver en del af 3D Logistik og fremadrettet vil vi kunne tilbyde vores kunder endnu flere muligheder indenfor transport og logistik
Med venlig hilsen
Steen Møller
3D Logistik A/S

Hvad sker der ?

Specialiserede transport- og logistik services er i rivende udvikling. Selvom mange stadig “blot” søger sikker og præcis transport fra A til B, er mere nicheprægede løsninger såsom skrøbeligt gods, farligt gods, gods der haster og gods der kræver specifik temperatur på fremmarch. Ofte kombineret med specialiserede lagerfaciliteter.

Hvad betyder det for kunderne ?

Hos 3D Logistik tilbyder allerede nu mange ydelser, produkter og løsninger, men da vi til stadighed ønsker at gå i dybden med vores services, har vi valgt at tilføre 3D Logistik ny knowhow, specielt på temperaturområdet og på farligt gods delen, hvor vi nu også kan køre klasse 1 og 7 og samtidig har vi øget fokus på vores internationale kurér. Netop dette har firmaet Temperature Matters, med stor succes opbygget.

Så fra 1. januar vil 3D Logistik ́s produktpalette blive udbygget med et nyt firma, der hedder Temperature Matters-3D Logistik ApS. Meningen er naturligvis at kunne tilbyde flere fordele for begge virksomheders kunder. I det daglige vil man ikke kunne mærke den store forskel som kunde ved det tidligere TM, som fortsætter mere eller mindre uændret efter overtagelsen.

De 2 direktører udtaler sig

Anders Arsovic Christensen, TM udtaler:
“Aktiviteterne i TM forbliver, som de er i dag. Det bliver et nyt selskab, men det er vigtigt at understrege, at jeg stadig er en del af TM og både personale, chauffører og telefonnumre vil være de samme. Videreudviklingen er en fordel for vores kunder, da 3D Logistik i forvejen har et stort distributions netværk, vores kunder kan blive en del af, og vil således få udvidet mulighederne indenfor distribution og logistik”

Steen Møller, 3D udtaler:
“Vi udvider produktporteføljen og tilbyder nu også temperatur zoner fra minus 25 grader og op til plus 30 grader. På den måde styrker vi 3D Logistik’s markedsposition indenfor temperatur styrede transporter. Vi får tilført 12 moderne biler/vognmænd med højt kvalificeret udstyr, og samtidig byder vi også velkommen til 3 nye kolleger på kontoret i Glostrup. Fremadrettet er vi således 32 ansatte og ca. 80 biler”

Med vores nye firma, hvor kvalitet, præcision og omtanke er i højsædet, ser vi frem til at tilbyde vores kunder endnu mere på alle hylder!

Vi er naturligvis til rådighed for eventuelle spørgsmål på både mail og telefon.

Vi glæder os til at høre fra jer – med ønske om en fortsat go’ dag !