TM Transit Warehouse

 

Opbevarer du medicinalvarer eller andre højværdivarer? Så stiller Temperature Matters med TM Transit Warehouse et ekstraordinært højt sikkerhedsniveau til rådighed.

Denne service er netop til dig, der har brug for opbevaring og håndtering af en helt unik vare. Det kan være medicinalvarer, men det kan også være andet følsomt gods, som kræver særlige forhold og et tårnhøjt kvalitetsniveau.

Du får altid en løsning, der er nøje tilpasset dig, og vi stiller gerne et transitlager til import- og eksportforsendelser til rådighed. Vores opbevaring i transit dækker både køl og ambient, og her holder vi omhyggeligt øje med temperaturen med overvågning, så vi er sikre på, at dine varer altid opbevares ved den helt rigtige temperatur.

Vi sørger for rene og hygiejniske opbevaringsfaciliteter med et helt område dedikeret til lægemidler. Vores transitlager lever op til alle gældende GDP-standarder, og det er derfor, at sikkerheden er helt i top – og at du trygt kan opbevare dine specialvarer hos os. Med en GDP-godkendelse har vi de rette forudsætninger for at håndtere de krav, der stilles til unikke varer.